Klagevejledning

Her kan du læse hvilke muligheder du har, hvis du ikke er tilfreds med den behandling du har modtaget.

Hvis du ikke er tilfreds med den behandling, du har modtaget, vil vi opfordre til, at du i første omgang retter henvendelse til personalet eller lederen på tandplejecenteret.

Hvis du har oplevet problemer ved behandlingen, kan det være en mulighed at prøve at blive behandlet af en af Hvidovre kommunale Tandplejes andre tandlæger samme sted eller på det andet tandplejecenter.

Jeg vil gerne flytte tandplejecenter

Hvis du ønsker at skifte til et andet tandplejecenter, kan du enten kontakte dit nuværende tandplejecenter eller det tandplejecenter, du ønsker at skifte til.

Klagemuligheder 

Der kan også være tilfælde, hvor du ønsker at rette din klage til Hvidovre kommunale Tandplejes leder. Det kan du gøre ved at kontakte Tandplejens administration:                                                                                                                                                                                       Bødkerporten 6B, 1. sal, 2650 Hvidovre, Telefon: 36 34 72 62  Mail: tandplejen@hvidovre.dk (Nyt vindue)          

Hvis ikke du er tilfreds med Tandplejens svar på din klage, kan du sende din klage videre til Center for Børn- og Familier, som Tandplejen hører under.

Styrelsen for Patientklager

Endelig har du mulighed for at sende klage til Styrelsen for Patientklager, som fungerer som en samlet indgang, hvis du vil klage over den faglige behandling i det danske sundhedsvæsen.  

Styrelsen for patientklager: www.stpk.dk  (Nyt vindue)